Velkommen til fjerde del af vores gennemgang af Højmessen i Den Danske Folkekirke. I del 3 gennemgik vi Evangelielæsning, prædiken og kirkebønnen, og går nu videre til Højmessens højdepunkt – nadveren, eller altergangen om man vil (kært barn har mange navne).
Ved nadveren får den troende del i Jesu Kristi legeme og blod i skikkelse af brød og vin, som præsten uddeler.
Nadveren er et af to sakramenter, vi har i Den Danske Folkekirke, det andet sakramente er dåben (mere om sakramenter i et andet indlæg – men det kan kort beskrives som en handling, hvor vi får del i Guds nåde. Et sakramente består af et tegn og et ord. Eksempelvis når vi ved dåben, siger »Jeg dåber dig i…«, samtidig med at overøsningen med vand finder sted).
Nadveren har sin oprindelse i Jesu sidste måltid (den sidste nadver) med sine disciple Skærtorsdag, dagen inden Hans korsfæstelse Langfredag. Ved dette måltid instruerede Han sine disciple i, hvordan de fremover skulle fejre nadveren.
Og siden de tidligste menigheder har de troende på denne måde fået del i Jesus.
Nadveren består af en række led der hver især har deres vigtige og uundværlige rolle.
Nadverritualet indledes med den såkaldte;
Offertoriesalme
Ved offertoriesalmen blev menighedens gaver i tidligere tider indsamlet (I gamle dage var salmen en processionssang, dvs. en sang der blev sunget når menigheden gik i procession til alteret med gaverne). Ved høstgudstjenester rundt om i Folkekirken kan man stadig se traditionen blive holdt i hævd, når menigheden bærer markens afgrøder frem for alteret.
Præfation
Efter offertoriesalmen begynder selve nadveren. Nadveren indledes med præfationen, der bedst kan oversættes med ’indledningsord’.
Ved præfationen vender præsten sig mod menigheden og siger: »Opløft, Jeres hjerter til Herren. Lad os prise Hans navn!’.
Sanctus og Benedictus
Herefter vender præsten sig mod Alteret, og udsiger de to led: Sanctus (der betyder hellig) og Benedictus (der betyder velsignet).
Sanctus lyder »Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer.
Ordene har sin baggrund i Esajas’ Bog i Det Gamle Testamente, hvor Esajas, da han kaldes til profet ser seraferne (engle) omkring Guds trone, der råber: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!« (Es 6:3).
Menigheden svarer: Hosianna i det højeste!
(Ved Jesu indtog i Jerusalem (Matt 21:9) råber folkeskarerne »Hosianna, Davids søn!« Hosianna er hebraisk og betyder: Frels, vi beder dig).
Herefter følger:
Benedictus lyder: »Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.«
Ligeså Hosianna-råbet er dette tekststykke også fra Jesu indtog i Jerusalem, hvor folkeskarerne råber: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« (Matt 21:9). Når vi synger ordene, slutter vi os til dem i Ånden, og beder til at Kristus også kommer til os i nadveren og frelse os.
Menigheden svarer: Hosianna i det højeste!
Efter sanctus og benedictus synger menigheden salmen:
O, du Guds Lam (på latin: Agnus Dei)
1) O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra al trøst begynder;
miskundelig
forbarm du dig!
2) O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
dermed al fred begynder;
af kærlighed
giv os din fred!
3) O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra vort liv begynder;
vor død til trods
opliv du os!
Guds Lam er et billede på Jesus som offerlammet (Joh 1:29 og 36).
At Jesus bliver sammenlignet med et lam, peger tilbage på det offerlam, som blev ofret ved den jødiske Påske (hvor Jesus blev korsfæstet). Man ofrede lammet til minde om israelitternes flugt fra Ægypten. Da Gud ramte ægypterne med den sidste af de ti plager, som var døden af den førstefødte, befaler Gud Moses at israelitterne skal slagte et lam, og smører dets blod på dørstolperne. Når dødsenglen så blodet ville han gå forbi huset. På samme måde går døden forbi os, når vi drikker Jesu (lammets) blod, og lover os det evige liv.
Nadverbøn
Efter at have sunget O, du Guds Lam, beder præsten nadverbønnen:
Opstandne Herre og frelser,
du, som selv er til stede iblandt os
med al din kærligheds rigdom!
Giv os at modtage dit legeme og blod
til din ihukommelse
og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse.
Rens os fra synd,
og styrk os i det indre menneske,
at du må bo ved troen i vore hjerter.
Gør os faste i det evige livs håb.
Giv os at vokse i kærligheden,
for at vi med alle dine troende må blive ét i dig,
ligesom du er ét med Faderen.
Hertil svarer menigheden:
Amen.
.
Fadervor
Umiddelbart efter nadverbønnen beder præst og menighed Fadervor. Når vi som menighed sammen beder Fadervor – og kalder Guds vores far – er det et tegn på, at vi er Guds børn – at vi er en familie, der sammen spiser (Matt 6:9) (Luk 11:2)
Fadervor,
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Indstiftelsesordene
Ved indstiftelsesordene (eller Konsekrationen som den også kaldes) kommer Jesus til stede i brødet og vinen. Under indstiftelsesordene står menigheden op.
Præsten taler de ord, som Jesus sagde til disciplene, da Han indstiftede nadveren skærtorsdag. Med disse Ord bliver brødet og vinen indviet. (1. kor. 11:23-26) (Matt. 26:26-28)(Mark 14:22-24)(Luk 22:19-20):
Præsten tager først disken (tallerkenen, hvorpå oblaterne ligger – eller oblaten – hvis det er en større oblat) og siger:
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt,
et brød, takkede og brød det,
gav sine disciple det og sagde:
»Tag det og spis det;
dette er mit legeme, som gives for jer.
Gør dette til ihukommelse af mig!«
Derefter tager præsten kalken med vinen og siger:
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet,
takkede, gav dem det og sagde:
»Drik alle heraf;
dette bæger er den nye pagt ved mit blod,
som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, hver gang I drikker det,
til ihukommelse af mig!«
Uddeling
Efter indstiftelsesordene går de der ønsker at deltage i nadveren op til knæfaldet foran alteret og knæler.
Præsten uddeler oblaterne til hver enkelt kirkegænger med ordene: “Dette er Jesu Kristi Legeme”
Herefter uddeles vinen med ordene: “Dette er Jesu Kristi Blod”.
Nadverelementerne – altså brødet og vinen – peger igen tilbage på jøderne flugt fra Ægypten.
At nadverbrødet – oblaterne – er uhævet brød, hænger sammen med at jøderne i deres hast med at forlade Ægypten så brødet de gjorde klar til flugten ikke havde tid til at hæve.
Bortsendelsesordene
Efter at have modtaget Herrens nadver, udtales de på en gang forsikrende og trøsterige ord:
»Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder, han styrke og jer/os derved i en sand tro til det evige liv!«
Dette afsluttes med Fredsønsket: » Fred være med Jer!«, hvor præsten med kalken i hånden slår korsets tegn.
Communio-salme
Under uddelingen af nadveren kan der spilles/synges en salme, der kaldes communio-salme, hvis sidste vers synges efter nadverens afslutning.
Communio er et latinsk ord, der betyder fællesskab, og synges ved nadveren som tegn på de troendes fællesskab.
Sommetider er det stille nadver – altså uden musik – i det tilfælde spilles salmen umiddelbart efter nadveren.
I næste og sidste del ser vi på Højmessens afsluttende del.
Gå til femte og sidste del her.
Guds Fred til Jer alle og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!
Støt pastorschoenberg.com
Støt Pastor Schønbergs blog og hjælp med at sprede det glædelige budskab og kendskabet til den kristne kirke.
25,00 kr.
Du kan også vælge at donere et fast månedligt eller årligt beløb her
Kategorier:Bøn, Bibel, Gudstjeneste, Gudstjeneste-Højmesse, Gudstjeneste-Liturgi, Gudstjenste-Nadver, Sakramenter, Serier, Teologi, Teologi-Liturgi
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv en kommentar